Forside
Maskinliste
Profil & baggrund
Byggeri
Industri
VVS & Service
Egne produkter
   Dæksler
   Multibaner
   Udendørsmøbler
   Pladehegn
   Modulskure
Multi-FlexSyz
Projekt afdeling
Kvalitetssikring
Nyhedsbreve
Job
Kontakt
Personalelogin
 

Multibaner

aøs udvikler, producerer og monterer Multibanen – en modulopbygget, indhegnet boldbane til afskærmet og sikker leg i boligområder, idrætsanlæg eller skolegårde.

Multibanens indhegning sikrer mod vildfarne bolde, og banens store fleksibilitet inspirerer til mange slags leg og boldspil – lige fra fodbold og håndbold til hockey, skøjteløb, basketball osv.
Vores erfaring viser, at børn og unge straks tager Multibanen til sig som et samlingspunkt og som ”deres område”. Samtidig giver indhegningen mere styr på indretningen af udearealerne og rammerne for børnenes leg og tummel. Dermed bliver støjniveauet i f.eks. boligområdet lavere og omgivelserne roligere.
Multibanen kan skabe plads til leg, idræt og boldspil i omgivelser, hvor dette tidligere ikke var muligt pga. pladsmangel, naboer, tæt bebyggelse, risiko for vildfarne bolde osv. – f.eks. i byområder eller skolegårde. 

Størrelser
Banen fås i en række standardstørrelser: 13x21 meter, 16x32 meter, 20x40 meter og leveres derudover i særlige mål efter ønske og behov.

Krav til underlaget
Multibanen kan anlægges på asfalt, beton, fliser, grus, græs eller kunstgræs. Banen er fremstillet i dansk lærketræ, varmegalvaniseret stål og med rustfaste bolte. Materialevalget sikrer en lav grad af vedligeholdelse og sikkerhed for, at banen kan holde sig pæn og hel, selv efter mange års slid. Desuden er overfladen på banen og tilbehøret fremstillet med en høj grad af sikkerhed, og så snore i jakker osv. ikke kan hænge fast.

Pris
Priseksempel på multibane:
Størrelse: 13 x 21 meter med høje bander på alle sider.
Mål udføres i håndboldmål-størrelse med tremmer for hver 100 mm.
Bander udføres i opbukket u-stål med rå dansk lærketræsplanke 125 x 32 mm som fyldninger.
Stolper udføres i bukket pladestål.
Alt stål varmegalvaniseres og monteres med rustfaste bolter.

Pris for ovenstående leveret på skolen: 63.500,- kr. + moms.

Støttemuligheder
Vær opmærksom på at der ofte gives økonomisk støtte til etablering af Multibaner fra Lokale- og Anlægsfonden. Desuden har mange kommuner støttemuligheder i form af særlige puljer til rekreative formål.

Teknisk information
Størrelse: 13 x 21 meter med høje bander på alle sider.
Mål udføres i håndboldmål-størrelse med tremmer for hver 100 mm.
Bander udføres i opbukket u-stål med rå dansk lærketræsplanke 125 x 32 mm som fyldninger.
Stolper udføres i bukket pladestål.
Alt stål varmegalvaniseres og monteres med rustfaste bolter.
Ved alle stolper bores huller i asfalt, og stolper faststøbes til ca. 30 mm under færdig asfaltbelægning.
Asfaltentreprenør kan derefter reparere asfaltbelægning.